Vores Nyhedsbrev

STU Sjælland

 

Bo på Step-Up Lindersvold og tag din STU samme sted, nemlig på STU College på Lindersvold.
Læs mere her.

STU på Lindersvold · Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse



Mange af dem der bor på Step Up Kollegiet er ved at tage deres STU uddannelse på Lindersvold. Du kan læse mere om mulighederne her.

 

Mere om STU College Lindersvold

Det er en lille STU i et stort fællesskab. Klasserne små og mulighederne mange. Du ro til at udvikle dig selv i dit eget tempo. Du vil få engagerede og nærværende lærere, der arbejder aktivt for, at du trives i fællesskabet på skolen.

STU-uddannelsen på Lindersvold er individuel. Det vil sige, at vi tilrettelægger dit forløb efter dine interesser og ønsker. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt stedets udearealer og den smukke natur omkring os.

Dem der går på STUen ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager derfor udgangspunkt i dig og dine forudsætninger, og hos os vil du blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.

 

Undervisning efter dit hoved

Vil du lære at lave mad til familie og venner? Er du glad for at passe dyr? Eller vil du gerne fordybe dig i teater og musik?
Der er mange forskellige fag og linjer på STU College Lindersvold. Fælles for dem er, at de tilrettelægges som et forløb, der passer til dig. Du lærer nemlig mest, når du arbejder med noget, der interesserer dig, og som er tilpasset dit faglige niveau.

 

Mange linjer at vælge mellem

Der er mange forskellige linjer at vælge mellem, fx

  • Studielinje (fx med 9.klasses eller HF fag)
  • Køkkenlinje
  • Grøn Linje
  • Musik-, teater. og kreativ linje
  • Værkstedslinje
  • Dyrehold
  • Trend & Fashion
  • Life Skills
  • Kørekort

Læs mere om linjerne her. 

 

Praktik

Alle elever på STUen kommer i praktik. Vi har faste kontakter i lokalområdet, der kender os og ved, hvordan du får en god praktiktid. Hvis du ikke ønsker at komme ud i fremmede rammer, kan du også komme i praktik her på Lindersvold, for eksempel hos vores pedeller eller vores køkkenpersonale.

 

Studieture

STU elverne tager på studietur hvert år. Vi finder i fællesskab ud af, hvor vi vil rejse hen, og planlægger turen sammen. Nogle gange rejser vi til udlandet, men ofte bliver vi i Danmark, hvor spændende oplevelser venter.

 


Folkeeksamen

Der bliver ikke givet karakterer til eksamen. I stedet afholdes der fire gange om året en individuel folkeeksamen, hvor du selv vælger, hvad du vil gå til eksamen i. Du kan for eksempel fortælle om, hvor man passer kæledyr, eller du kan vise, hvordan man planter et træ eller laver et lækkert måltid.

Du kan invitere dine medstuderende fra STU’en, din sagsbehandler, pårørende og venner med – men du kan også vælge en begrænset gæsteliste, hvis det passer dig bedre.

KONTAKT OS