Til UU-vejleder / Sagsbehandler


Step Up Kollegiet er godkendt efter SEL §85 – eget værelse med pædagogisk støtte. Tilbuddet går hånd i hånd med vores STU-udannelse her på Lindersvold. Mange af de unge som bor på Step Up Kollegiet går således på STU College Lindersvold.  Uddannelsen optager unge mellem 15 og 26 år, der har behov for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb efter lov nummer 564 om STU. Uddannelsen varer tre år, der helt eller delvis kan foregå på Lindersvold.

STU-uddannelsen på STU College Lindersvold er individuel. Det samme gælder de støttetimer, som tildeles beboerne på Step Up Kollegiet. Det vil sige, at vi tilrettelægger forløbet efter elevens interesser og forudsætninger. Vi har særligt fokus på bæredygtighed, og bruger flittigt skolens udearealer og den smukke natur omkring os. Lindersvold Skolecenter er et stort sted, der også rummer et opholdssted for børn og unge, et botilbud for unge voksne, en heldagsskole og desuden Den Rejsende Højskole, som Step Up Kollegiet er en del af.  Lindersvold er et mangfoldigt og fleksibelt sted med mulighed for at tilbyde mange forskellige løsninger til de enkelte elever.

Vores elever er ofte unge, der har personlige svigt og afbrudte skoleforløb med i bagagen. Vi tager udgangspunkt i elevens potentialer og forudsætninger, og hos os vil hun/han blive mødt med tillid, humor og anerkendelse.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om hvad vi kan tilbyde.

 

 

 

KONTAKT OS